Nybyggeriet af almene boliger kan komme i gang igen – hvis viljen er der!

Hvis man vil og hvis staten (finansministeriet) vil bringe nogle af de milliarder, som man har hentet fra den almene boligsektor i “negative udgifter” i forbindelse med støtteordningen kan man få gang i det almene boligbyggeri.
Ved at ændre beregningsgrundlaget for beboerbetalingen kan man hæve maksimumbeløbet med ca. 3.500 kr./m2 for en 90 m2 bolig i hovedstadsområdet uden huslejekonsekvenser.
Læs mere her:

SPJrådgivning nyhedsmail klik her

Maksimumbeløb for almene boliger 2022

“Ghettoloven” produktudvikles og bliver til parallelsamfundsloven. Ministeren sætter mere fokus på forebyggelse, men der er mange åbne spørgsmål der står tilbage!

Maksimumbeløb 2022

Maksimumbeløb for almene boliger 2021

Hent skema over maksimumbeløb for almene familie-, ungdoms- og ældreboliger 2021

Klik på billedet og hent skemaet.

https://www.spjraadgivning.dk/new/wp-content/uploads/2021/01/2021-Maksimumbeloeb-for-almene-boliger.jpg

Boligaftale – hvad er det lige der sker med Landsbyggefonden?

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er boligpolitik-2.jpg
Hvad er det lige der nu sker med Landsbyggefonden og hvor hopper kæden af for aftaleparterne?
Søren Peter Hvidegaard Jensen har skrevet en artikel herom i den netop udkomne udgave af tidsskriftet “Ny politik.”
Den 19. maj 2020 indgik en række af Folketingets partier en boligaftale, der lægger rammerne for Landsbyggefonden (LBF) for de kommende år. Aftalen fastlægger således en ramme for renoveringer i de kommende år af de almene boliger.

Malurt i bægeret!
Søren Peter Hvidegaard Jensen har mange positive ting at sige om aftalen, men han hælder også en portion malurt i bægeret. Der er nemlig efter hans vurdering ting i aftalen, der giver anledning til bekymring.
  Efter hans vurdering tyder det på, at aftaleparterne kunne have trængt til en bedre rådgivning!

Aftaleparternes behov for bedre rådgivning!
Han har i den netop udkomne udgave af “Ny politik” skrevet en artikel, hvor han giver sin vurdering af aftalen og også begrunder hvorfor han hælder malurt i bægeret. 

Artiklen kan du finde via SPJrådgivnings nyhedsmail, som du finder ved at klikke her.

Husleje – hvad med § 5 stk. 2?

Huslejedannelsen i private lejeboliger – hvad med moderniseringer og § 5 stk. 2?

Søren Peter Hvidegaard Jensen har skrevet en artikel til tidsskriftet “Ny politik” om “Huslejedannelsen i private lejeboliger – hvad med moderniseringer og § 5 stk. 2.”

Hans pointe er bl.a., at Huslejenævnene ikke har haft nok, og det rigtige fokus på Boligreguleringslovens § 5 stk. 3. Den bestemmelsen blev netop indføjet ved en opstramning i 2000. En opstramning der var begrundet i ”misbrug” af § 5 stk. 2.

Og så indeholder hans artikel en “pæn” stikpille til vort retssystem!

Læs mere om artiklen nedenfor, hvor der også er et link direkte til artiklen.

Tidsskriftet “Ny Politik” og de øvrige artikler i tidsskriftet finder du ved at klikke her.

Artiklen finder du direkte ved at klikke her.

Der er kommet perspektiver i boligpolitikken

Læs Søren Peter Hvidegaard Jensen artikel i “Ny Politik”. Læs SPJrådgivnings nyhedsbrev der linker til artiklen.

SPJ rådgivning flytter

Den 1. april 2019 flytter SPJrådgivning til et nyindrettet kontorhotel på Amager Strandvej 60, 2300 København S.

Jeg glæder mig til at tage imod såvel nuværende som nye kunder på det nye kontor og i mødelokalerne.

Maksimumbeløb og energitillæg for almene boliger m.v. pr. 1. januar 2019

Maksimumbeløbene for støttet boligbyggeri (almene boliger m.v.) pr. 1. januar 2019.
Du kan hente SPJrådgivnings skema med beløbene i Arkiv eller ved at klikke her.

Angrebene på Landsbyggefonden

Søren Peter Hvidegaard Jensen har skrevet en artikel til “Ny politik” om angrebene på Landsbyggefonden. Det hidtil mest alvorlige af dem så vi, da regeringen den 1. marts 2018 præsenterede sin Ghettopakke. Heldigvis gik det ikke helt så galt som regeringen havde planlagt, men mange spørgsmål er stadig helt åbne, ikke mindst 40% reglen som kan resultere i nedrivning af mange boliger. Nedrivninger hvor Landsbyggefonden skal dække en stor del af finansieringen. I artiklen fortæller han også om Landsbyggefondens baggrund, finansieringer og formål. Han skriver bl.a.:

“Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen den såkaldte Ghettopakke. Pakken indeholdt ikke mindre end 22 initiativer med det formål at nedbryde og forebygge parallelsamfund. Regeringen lagde i sit finansieringsudspil op til at anvende 12 mia kroner fra Landsbyggefonden til indsatser i de udsatte boligområder og ville hente yderligere mindst 13 milliarder kroner fra fonden frem til 2045.”
I regeringens pakke lå imidlertid godt gemt et forslag om, at staten helt ville afskaffe sin støtte til nybyggeri af almene boliger – den såkaldte ydelsesstøtte – som gives til terminsydelser på realkreditlån. Regeringens plan var, at Landsbyggefonden skulle finansiere hele den statslige ydelsesstøtte i årene 2018-2026 og som om det ikke var nok skulle man med tilbagevirkende kraft også dække den støtte, der var blevet givet til nybyggeri i årene 2007-2014.
Det var et alvorligt angreb på den almene boligsektor som ville indebære en reel tømning af Landsbyggefonden. Alle større renoveringer uden for de udsatte boligområder ville i konsekvens heraf blive stoppet. Beboerne ville ikke selv have mulighed for at spare op til renoveringerne, ikke mindst fordi de fortsat skulle betale til Landsbyggefonden.

Men både de politiske reaktioner og reaktionerne i offentligheden, ikke mindst fra beboerne i den almene boligsektor satte fokus på angrebet og det lykkedes at få de værste angreb fjernet.

Hvorfor kom angrebet? Søren Peter Hvidegaard Jensen har et bud:
“Det kunne se ud som om, der i værste fald er parter i regeringen, der ønsker at aflive eller minimere den almene boligsektor. I bedste fald kan årsagen være manglende viden om og forståelse for de almene boliger og den rolle, de spiller i det danske velfærdssamfund.”
Han runder artiklen af med:
“Jeg er sikker på, at de skarpe reaktioner, der kom fra den almene boligsektor mod at beslaglægge de penge, som man gennem Landsbyggefonden opsparer i sektoren til nødvendige renoveringer, var medvirkende til, at der blev indgået en så bred politisk aftale. Derved kom der mere fornuft ind i regeringens pakkeløsning. Beboerne og den almene boligsektor som helhed reagerede så stærkt fordi planen var at bruge Landsbyggefondens midler til formål, som dybest set ikke er de almene boligers ansvar men samfundet som helheds ansvar og anliggende. Man ville ikke acceptere, at boligerne skulle forfalde eller at renoveringerne resulterer i betydelige huslejestigninger.
Men tilbage står, at den rigide 40% grænse for de ”hårde ghettoområder” stadig hænger og vi ved endnu ikke, hvad den indebærer. Derfor rører det sig stadig ganske meget i den almene sektor og derfor er det vigtigt at der bliver fundet en ansvarlig og fornuftig løsning på dette dilemma i de videre forhandlinger. Spørgsmålet er i øvrigt om Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har accepteret at arbejde videre med det som led i en ”damagecontrol”! Mogens Lykketoft har til Fagbladet Boligen den 21. august 2018 beskrevet 40% ordningen således: “Jeg har ikke været tæt på de forhandlinger. Men jeg har indtryk af, at man i mange af områderne i forvejen er i en positiv udvikling. Det er vel at løse et problem med en forhammer, når man bør benytte en pincet!”

Du kan læse hele artiklen “Angrebene på Landsbyggefonden” (klik). Herfra kan du også læse resten af tidskriftets artikler og også om tidsskriftet.